Inspirations & stilleweekend d. 21.-23. januar 2022
AFLYSNING
OPDATERING 9. januar 2022.
Desværre har vi på grund af Coronasituationen set os nødsaget til at aflyse Inspirations- og stilleweekenden den 21-23 januar 2022. På grund af Virksund Kursuscenters status som kursus- og foredragssted har vi måttet holde lukket for arrangementer fra ultimo december 2021. Der er en teoretisk mulighed for, at vi får lov til at åbne igen fra den 17. januar. Men dels er det meget kort varsel at få logistikken omkring kurset på plads, og dels er der desværre for meget, der tyder på, at nedlukningen fortsætter efter den 17.
Vi beklager over for jer, der var tilmeldt og ved, at I havde glædet jer til at have nogle gode dage sammen med god tid til fordybelse og nærvær. Vi håber, at situationen snart må ændres, og at vi bliver i stand til at gennemføre næste år. Det har vi en forventning om.
Alle tilmeldte har fået besked via mail, og der er iværksat tilbagebetaling af deltagergebyret.