Jul på Virksund i 2021
På grund af Coronarestriktioner og de riisici, der ville ligge i at gennemføre "Jul på Virksund 2021", har vi desværre måttet træffe den beslutning at aflyse arrangementet.
Vi har været rigtig langt med planlægningen og havde set frem til at møde jer alle til nogle hyggelige dage i godt selskab og med samling omkring julens budskab.
Vi beklager meget den skuffelse, det vil medføre hos nogle - og håber, vi kan gennemføre i 2022.
Vi vil ønske jer en rigtig glædelig jul trods alt. Heldigvis er glæden ikke afhængig af vores Corona-forstyrrede verden, men er funderet på, at Jesus blev født - at Gud blev menneske.